MEDIATION (KONFLIKTMÆGLING)
Begrebet mediation stammer fra det latinske begreb medius, hvilket betyder 'at være i midten', 'at formidle'.
Mediation drejer sig om at hjælpe mennesker i konflikt med at nærme sig hinanden og fremkomme med løsninger på denne konflikt.
En moderne mediator (konfliktmægler) er en professionel person, som er specialist i forhandlingsstrategi samt herunder i de specielle spørgemetoder, der kan sikre, at en meditation tilføres energi, - også i fastlåste situationer.
En mediator fremkommer på intet tidspunkt med egne forslag eller meninger. Hun/han stiller spørgsmål, så parterne bliver i stand til at forstå hinandens behov, interesser samt sårede følelser. Dermed frigøres ressourcer til at få øje på nye løsningsmuligheder.
Gennem mediation finder parterne i reglen en løsning på deres konflikt, som de begge er tilfredse med. Et vellykket resultat er således ikke påduttet parterne af en mægler, rådgiver eller en dommer.
Der bliver to vindere og ikke en taber og en vinder. Konflikten munder derfor ikke ud i et brud eller et livslangt uvenskab mellem de involverede parter.
|
MENU
Mediation
Om konflikter
Mediationsprocessen
Hvornår skal man opsøge mediation?
Konfliktrådgivning
Konflikttyper, egnet for mediation
En mediationsproces i hovedtræk
Eksempel på mediationsaftale
Vejlederne priser
Om Stig Dankert Hjort
__________________
For yderligere oplysninger kontakt e-mail:
stigdh@gmail.com
Telefon: 2763 2770
Link: parterapi. |